Pensionister / helbredskort
Pensionister kan få tilskud til kiropraktorhjælp lige som visse typer af medicin og anden behandling.
Førtidspensionister og helbredstillæg
Helbredstillæg kan kun gives til førtidspensionister, hvis de er tilkendt pension før 1. januar 2003. Helbredstillægget udgør op til 85 % af pensionistens egen udgift.
Betingelser
For at få et helbredstillæg:
1. Må man ikke have en formue, der er højere end 54.600 kr. (2004).
2. Skal man have en personlig tillægsprocent, der er højere end 0.
3. Skal både medicin og behandling være tilskudsberettiget efter lov om offentlig sygesikring.
Betingelser
Man søger kommunen om at få et helbredstillæg, hvorefter kommunen vurderer, om udgifterne er nødvendige.
Den personlige tillægsprocent
Et helbredstillæg beregnes ud fra den personlige tillægsprocent. Tillægsprocenten står på den årlige pensionsberegning, som alle pensionister får senest 1. januar.
Sådan regnes den personlige tillægsprocent ud
Procenten regnes ud på basis af pensionistens og en evt. ægtefælle/samlevers samlede indkomst ud over pensionen. Har man som enlig en ekstraindkomst,
der er mindre end 15.100 kr. om året (2004), er tillægsprocenten 100. Man vil derfor få udbetalt hele helbredstillægget. Gifte og samlevende skal have under 29.900 kr.
i ekstraindkomst for at få det fulde tillæg udbetalt.
Er indtægten højere, trappes procenten ned. Hvis man som enlig har en indkomst på over 52.300 kr. om året,
bliver tillægsprocenten 0. Det samme gælder, hvis gifte eller samlevende tilsammen har en indtægt på over 105.000 kr. (2004).
Yderligere oplysninger
Du kan få mere information hos din kommune.
